Vi er et team af 5 tandlæger, 1 tandplejer og 7 klinikassistenter, som lægger stor vægt på at have en afslappet atmosfære på klinikken og på at have god tid til den enkelte behandling. Vores måde at arbejde på gør det lettere for dig, som måtte have det svært med at sidde i en tandlægestol. Mange mener, at de lider af tandlægeskræk, men det er vores erfaring, at det er et spørgsmål om at gøre tingene på en måde og i et tempo, som passer til den enkelte.
Sammen finder vi den rigtige løsning for dig og dine tænder, og det behøver ikke nødvendigvis at være den dyreste behandling. Hvis det er lang tid siden, du sidst har været til tandlæge, er du velkommen til at komme og få en uforpligtende vurdering af dit behandlingsbehov.